Close

Madame Grossert

En livsstilsblog af Astrid Grossert

Beach Boheme

Beach Boheme

Beach Boheme

For lidt tid siden tog Jon og jeg en smut tur til Tisvilde Leje Strand. Det var en af de der dejlig varme dage. Himlen var blå, og den gik næsten i ét med vandet. Alt var så smukt den dag i solens lys. Der kom nogle rigtig fine billedeserier ud af vores lille tur langs vandet, og denne her er én af dem.

Boheme kjole fra Paris

Kjolen er en jeg faldt over, sidst jeg var i Paris. Jeg forelskede mig straks i længden, som er perfekt til cowboystøvler, men også sød til en let sandal. Den lette kvalitet, de brune nuancer og flæsen giver den et romantisk boheme look, som passer perfekt til stranden, vandet og himlen.

Læs også: Nederdel ved kanalerne

En taske af træ

Den fine taske er en Gaia’s ark fra Cult Gaia. Jeg har længe haft sådan en stående på ønskelisten. Samtidig har jeg været meget i tvivl, om den skulle være min, da den kan være lidt upraktisk grundet sin gennemsigtighed. Man skal tænke lidt mere over hvad man lægger i tasken, da det både kan falde ud og også se knap så spændende ud, hvis det har en iøjenfaldende farve.

Lidt et tilfælde

Da jeg faldt over den på udsalg ved et tilfælde, så var det ligesom bare meant to be. Så glad drog jeg hjem med en smuk og liiidt upraktisk taske 😅 Jeg må dog sige, at jeg på intet tidspunkt har fortrudt mit køb og faktisk har fået brugt tasken ganske pænt. Her hen over sommeren kommer den til at være noget så smuk til alt mit sommertøj, og den skal helt klart med mig på bryllupsrejsen syd på.

Læs også: Bryllupsrejsen går til…

Jeg kan klart anbefale en tur til Tisvilde Leje Strand her en af de kommende sommerdage med klar himmel. Der er virkelig smukt!

Husk at mærke nuet  😉

Kærligst Astrid

1 comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Close