Close

Madame Grossert

Mode og livsstil med Astrid Hovman

Blå nuancer

Blå nuancer

Blå nuancer

Det her look er holdt helt i blå nuancer. Skjorten er dejlig let og luftig her i det lune vejr. Bukserne er mine favoritter for tiden. Der er super brede i benene og falder pænt, da de er lidt kraftige i kvaliteten. Sjovt nok er det dem, jeg hiver frem hver gang, jeg skal skabe et hurtigt look på vej ud af døren. Det er lidt som om, at det bare ikke kan gå galt, hvis bukserne sidder lige i skabet.

En forkærlighed for blå

Jeg har altid elsket blåt tøj, men har haft en periode, hvor jeg ikke rigtig har fået det brugt. Jeg tror tit, at jeg løber panden mod en mur, når det kommer til sammensætning af sko til det blå. Jeg har det med aldrig at købe blå sko, hvilket ofte giver anledning til problemer, når jeg så skal have blåt tøj på. Så skal det hele bæres af mine hvide sneakers, og det er ikke altid at sneakers lige er det, der skal til.

Blå sko eller ej

Selvfølgelig har jeg lidt blå sko og sandaler – og vidst et enkelt par støvler et sted på loftet. Det er bare ikke altid den rigtige blå farve, eller det rigtige udtryk. Sort er derimod sort. Med sort skal man kun forholde sig til udtrykket og ikke farven. Det er så dejlig simpelt, og så har vi jo nok alle sammen klart flest sorte sko 😅

Til det her look synes jeg dog, at mine blå “prinsesko” (et kælenavn de fik, da jeg købte dem) passer rigtig fint. Nogle gange så kan simple looks give plads til lidt spas og løjer på fødderne. Derfor er de metallic loafers med det store spænde rigtig fine som et pift til mit ellers rolige look.

Husk at mærke nuet!  😉

Kærligst Astrid ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close