Close

Madame Grossert

Mode og livsstil med Astrid Hovman

Brudekjolen er købt

Brudekjolen er købt

En af de mange smukke kjoler hos Copenhagen Bridal
En af de mange smukke kjoler hos Copenhagen Bridal

Drømmen om en prinsesse kjole

Siden jeg var helt lille, er kjolen det ved at blive gift, jeg har haft flest tanker om. Jeg har altid været fan af Askepots blå kjole og leget prinsesse i en magen til som barn. Derfor er det klart også en af de lidt mere volumnøse kjoler, jeg har haft billeder af i hovedet, når tankerne er gået i retning af mit eget fremtidsbryllup. Jagten er derfor fra start af gået efter noget med volumen og fylde. Du kan læse mere om mine tanker om kjolen inden min kjole prøvning her.

Ville det overhovedet lykkes?

Min første kjoleprøvning var hos Nikolai brudekjoler. Jeg var meget spændt og havde store forventninger til det hele, men det var helt umuligt for den ellers rigtig søde ekspedient, at finde det jeg havde i tankerne. Alt hvad de havde med volumen var fyldt med sten og palietter. Bestemt ikke det jeg gik efter! Min mor og jeg tog derfra med en underlig smag i munden. Skulle jeg virkelig gå så meget på kompromis for at finde en kjole? Det virkede som om, at jeg ønskede noget, som bare ikke var trenden lige nu at dømme på det udvalg, vi var blevet præsenteret.

Kjoler fra det spanske mærke Aire
Kjoler fra det spanske mærke Aire

At føle sig hjemme

Min næste aftale var hos Copenhagen Bridal. Den meget unge ekspedient lyttede til mine ønsker og havde straks en kjole i tankerne, jeg i hvert fald SKULLE prøve. Den var lidt anderledes for oven, end det jeg egentlig ønskede, men havde nogle helt særlige detaljer. Da jeg stod med den på i prøverummet, tænkte jeg: “Det her er stedet, jeg skal købe min kjole!”. Den var simpelthen så smuk! Lige præcis min smag.

Da den ikke helt var, som jeg havde i hovedet, prøvede vi videre. Alle kjolerne var smukke, men jeg havde svært ved at forestille mig dem i knækket hvid, da de fleste af de prøver, jeg prøvede, var champagne. Yderligere faldt jeg for en kjole, som var heeeeelt anderledes end alle mine drømme. Puha, den skulle jeg lige tykke på.. Jeg bookede derfor en ny tid ugen efter, og gik i tænkeboks så længe.

(De to andre steder jeg besøgte i forbindelse med kjolejagten gav ikke pote. Du kan se hvilke steder lige her.)

De smukke rammer hos Copenhagen Bridal
De smukke rammer hos Copenhagen Bridal

2. gang er lykkens gang

Da jeg hjemme fik kigget alle billederne, af de kjoler jeg havde prøvet på igennem, blev jeg VED med at vende tilbage til den aller første. Den hvor jeg havde følt, at den bare lige var mig. Jeg havde følt mig smuk, tilpas og elsket kjolen ved første blik. Jeg prøvede den derfor igen til 2. prøvning, og der var ingen tvivl. Det skulle være MIN brudekjole!

Et showroom fyldt med smukke kjoler
Et showroom fyldt med smukke kjoler

Brudekjolen er købt, og nu er den kommet hjem

Fra jeg bestilte min kjole, ville der gå nogle måneder før, at den var produceret og sendt fra Spanien. Jeg havde troet, at det ville føles som en evighed, men tiden er faktisk gået overraskende stærkt. Nu er det blevet slut april, og kjolen er KOMMET! Jeg var virkelig nervøs dagene op til prøvningen.

Ville farven nu være rigtige?

Passede kjolen nu i størrelsen?


Ville det være DEN, når jeg fik den på?

Heldigvis passede den helt perfekt. Længden er helt rigtig i forhold til mine brudesko, og kjolen skal derfor ikke lægges op (puha der sparede jeg lige en skrædder regning på 2.500). Den skal kun lige rettes lidt til ved brystet, og farven kunne ikke være bedre. Tænk at brudekjolen er købt!

I får ikke lov til at se billeder af kjolen før min bryllupsdag, men jeg lover at jeg nok skal kjolespamme, så snart at vi har sagt ‘ja’ til hinanden 😉

Husk at mærke nuet 😉

Kærligst

Astrid

2 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close