
Efterår og vinter er for alvor hatte sæson. Det er der du skal lufte din beret, eller som jeg gør her – din kaptajnskasket! Jeg er vild med hatte i uld, da de giver et chic on trend look samtidig med, at de holder dit hoved lunt i de kolde måneder. Her er jeg gået all in på kaptajnskasketten og giver den gas med en helt gul en af slagsen. Jeg er smask forelsket i den karrygule denne sæson. Det ender sikker med, at jeg også må eje et par sko eller støvler i karrygul – hvem ved? Smid endelig en kommentar, hvis du falder over et par fede af slagsen 😉 Til kasketten har jeg sat en lang skjorte med et print af gule guldsmede og en top i samme farve for at give det sidste pift af gul. Solbrillerne er fra Komono x 10 Corso Como og er tyv stjålet fra Jons garderobe – hehe 😉
Hvordan har I det med kaptajnskasketter? Smid en kommentar 👩🏼✈️
Husk at mærke nuet 😉
Kærligst
Astrid


